Vejen brolagt med glæde
Forside Galleri Læserum Blog Kontakt
Ud i det fri
Længe har jeg opholdt mig
i skovens lukkede rum
hvor dyrene altid er på vagt
mod fare og angreb
og hvor udsynet til himlen
er begrænset
Nu er jeg sat fri
under åben himmel
hvor lyset og indsigterne
strømmer ind
I skovens lukkede rum
hersker frygten og forestillingen om
at for at få
skal man holde ting for sig selv
og dermed adskilt fra andre
Ude i det fri
hersker kærligheden
der vil dele alt med alle
Det er op til mig at vælge
mellem egoets frygt og adskillelse
eller kærlighedens sandhed og enhed
Jeg vælger glæde, fred og samhørighed
med alt og alle
Jeg vælger kærligheden
som er det
JEG ER
Vejen brolagt med glæde
Jeg kom her
til verden
for at finde vejen hjem
Jeg kom her
for at genkende alle
som mine brødre
Jeg kom her
for at huske sandheden
om hvem og hvad vi er
Jeg kom her
for at være sandt hjælpsom
og for at følges med mine brødre
Jeg kom her
for at erkende sandheden
om hvad Gud vil for mig og for os
Jeg kom her
for at sige ja
til vejen brolagt med glæde
den direkte vej hjem
Den lykkelige drøm
Huset ved havet
blev manifesteret
som begyndelsen på den lykkelige drøm
der bliver mig givet som erstatning
for alle mine egne smertefulde drømme
Blidt
bliver min tillid opbygget
ved at det værdiløse forsvinder
erstattet af indsigter og erkendelser
om dets værdiløshed
Blidt bliver det vist mig
at jeg har taget fejl og værdsat det værdiløse
og langsomt åbner jeg for forståelse
af det sandt værdifulde
Jeg træder tilbage
og lader mig lede
af sandhedens stemme
der lærer mig
at skelne mellem sandhed og illusion
at fred følger tilgivelse
og alt er og bliver mig givet
som Du vil
Det ER nu
Det ER nu
det er ikke i morgen eller i overmorgen
det ER nu
for alting at åbne sig
Det er endnu en dejlig morgen
i huset ved havet
hvor jeg vågner i glæde
over at være
lige her og nu
Det ER nu
ALT hvad der ER
er der adgang til
nu
Sommerfuglen
er vågen
og landet