Mellemlaget
fra A og AA's observatorium
Mellemlaget
Mellemlaget er et bevidsthedsmæssigt felt, hvor
observator ser/observerer på alt det, som foregår i dagsbevidstheden.
Observator er neutral og observerende.
Der observeres på kroppens sansninger og på
tanker og følelser, der kommer og går. Og der observeres på
mekanismer og forestillinger i underbevidstheden, der aktiverer psyken
og dens interaktion med andre psyker og verden omkring.
Når man har god kontakt til observator og
mellemlaget, kan man billedligt talt læne sig tilbage til observator og
observere på alt det, der foregår i psyken og lade det passere uden at
lade sig styre af det. Man handler ikke på og udfra psyken, men ud fra
en klarhed om, hvad der skal gøres eller ikke gøres.
Identifikation
med krop og psyke
Mange mennesker har ingen eller ringe forbindelse
til observator og mellemlaget. De er identificeret med kroppen og psyken
og opfatter, at det er, hvad de er. Og de tænker, taler og handler
herudfra. De er sunket ned i og er helt optaget af sansninger og psykens
forholden sig hertil. De forholder sig til sig selv og verden gennem
sansninger og psykens vurderinger heraf.
Det, man er og det man har, er det samme. Jeg
er/har en krop, jeg er/har følelser. Jeg er den, der sanser og føler.
Og dette jeg, personligheden med krop og psyke, er den jeg er.
Sproget og
identitet og forståelsen af verden
Gennem sprogindlæring lærer mennesker at tænke
og forstå sig selv og verden ligesom andre. De voksne formidler verden
og forståelsen af den til barnet igennem indlæringen af sproget. Man lærer
at sætte navn på verden og dermed at identificere den. Man lærer at
identificere sig med kroppen og psyken.
Man lærer at identificere sig med følelser ved at
sige, jeg er glad, jeg er ked af det, jeg er vred, jeg er skuffet, jeg
er magtesløs.
Man lærer at identificere sig med kroppen ved at
sige, jeg er sulten, jeg er træt, jeg er syg, jeg er søvnig, jeg er
ung/gammel, jeg er tynd/tyk, jeg er stærk/svag.
Årsag og
virkning
Man lærer at stole på sine sanser og sine
tolkninger af verden. Man lærer at analysere det, man sanser og
oplever, og at tolke og finde forklaringer herpå i et forsøg på at
forstå verden og menneskene. Man lærer, at mennesker, begivenheder og
omstændigheder derude er årsag til, hvordan man har det derinde. Man lærer,
at virkningen derinde har en årsag derude.
Man lærer at adskille sig fra andre mennesker og
verden ved at identificere forskelle og ved at lære, at årsagen til
det derinde er derude.