Den stille tid
Illusioner og mirakler
Forside Galleri Læserum Blog Kontakt
Dit sande ansigt
Jeg så dig i en drøm
og forstod ikke
drømmens omfang
Jeg så dig
gennem mit eget slør
og så kun en forvrængning
Jeg så dig
i mit eget billede
og så hverken dig eller mig
Jeg så dig
og fattede i glimt
at det ikke var sandt
Kun ved at se
dit sande lysende ansigt
kan jeg kende mig selv
Kun ved at kende mig selv
kan jeg møde dig
og kende dig igen
Den fortabte søn
Fra tidernes morgen
har jeg søgt efter lykken
og vandret rundt i verden
for at finde den der
Jeg har søgt den i kærlighedsforhold
jeg har søgt den i forældreskabet
jeg har søgt den i venskaber
jeg har søgt den i status
jeg har søgt den i anerkendelse
jeg har søgt den i andres øjne
jeg har søgt den i besiddelser
jeg har søgt den i naturen
og jeg fandt den alle steder
Men efter en stund viste det sig at være et fatamorgana
og spejlinger af min egen stærke længsel
Efter lang lang vandring i verden
går det op for mig
at jeg har taget fuldstændig fejl
lykken findes slet ikke derude
Jeg vender om og går hjemad
Syndfloden
Regnen trommer mod ruden
da jeg synker ned i søvnen
til en verden fyldt med mennesker
Det er en fuldstændig virkelig verden
hvor mennesker agerer og føler og handler
mens jeg skiftevis er tilskuer og deltager
Regnen trommer mod ruden
og verden står under vand
op i bevidstheden dukker tanken
at lys og styrke er eet
Jeg synker igen ned i en anden verden
en fuldstændig virkelig verden
med mennesker der hader og elsker
der håner, ydmyger og angriber
og vækker ethvert forsvar i mig
Regnen trommer mod ruden
verden står under vand
og op i bevidstheden dukker tanken
at lys og styrke er eet
Både dagens og nattens verdner er drømme
kun egoet tror på had, angreb og svaghed
og ingen kan vågne af en andens drøm
Drøm med brækkede vinger
Ravnen hilser godmorgen
ind gennem det åbne vindue
til mig der lige er vågnet af nattens drømme
vågnet til denne mærkelige verden
fyldt med lidelse og uforstand
Kun mennesker kan lave
en så meningsløs og vanvittig verden
Vi er som fugle med brækkede vinger
der hverken kan flyve, høre eller se
med denne skrøbelige krop
som vi tror er os
Vi er faret vild
i vores egen selvskabte verden
og kan ikke finde vejen ud alene
Men en stemme kalder stille
Vågn op, det er kun en drøm
Blidt kalder den på dig og mig
Vågn op, og kom tilbage til virkeligheden
Du er ikke alene, jeg er her sammen med dig
Lad os vågne sammen og opdage
at vi er hjemme
Mørkets fugle
Tynget mod jorden
sidder jeg
på en sten i verden
og prøver at åbne mine øjne
og at høre sandhedens stemme
Der findes ingen synd
Du er i sandhed uskyldig
Da letter store sorte fugle
fra mine skuldre
og hele byrden af menneskehedens skyld
ophæves på én gang
i tilgivelsens klare lys
Løftet op
af befrielsens vingeslag
ser jeg glædens kildevæld springe
og lægge et glitrende lysskær
over verden
Uskyld
Ynk ikke dig selv
Du er stærk
sagde de norske fjelde
klart og kortfattet
fra stenmassivernes indre
mens bræen lyste turkis
Hvor længe vil du lytte
til verdens buldren
om afmagt og vrede
om frygt og uforstand
om lidelse og smerte
Uskyld er styrke
Intet andet er stærkt
siger sandhedens stemme
Kun den der tror at have en fjende
er svag
Sandhedens stemme
taler altså også
gennem fjelde
og bjerges stenmassiver
At gitage
Bladene falder
og lægger sig som gule pletter
på den grønne flade
Fuglene flokkes om foder og vand
som jeg har givet for at få synet af dem
Jeg ser det
i mit eksil i verden
mens jeg forsøger at udrede betydningen
af at give og at modtage
Jeg giver til dig
og du giver til mig
jeg modtager det som du giver
og måske selv gerne vil modtage
mens jeg giver til dig hvad jeg gerne vil modtage
og tror du gerne vil have
Men hvordan kan man give noget man mangler?
Jeg kan ikke give noget
uden at have modtaget det først
og først når jeg giver det
har jeg modtaget det
Den stille tid
Det er den stille tid
Jeg går langs havet
hvor mit eneste selskab
er himmel og jord og skov og strand
Jeg går i lydrummet
af brusende bølger
og knasende muslinger og sten
Jeg er i verden
med omskiftelighedens tidevand og løvfald
i illusionen om forandring, forfald og forgængelighed
Jeg er i tiden
men går på vejen mod sandhedens tidløshed
og fredens og glædens uforanderlige evighed
Jeg sætter mig på en stub i skoven
og lytter indad mod livet og sandheden
om eksistensen af den fuldkomne glæde
Det er den stille tid
Arven
Tysthed og fred
er det eneste der er tilbage
da jeg lader tæppet gå ned
for scenen med verdens konflikter
Siden tidens begyndelse
har verdens larm holdt skjult
at fødselsgaven
var glæde og fred
vor umistelige arv
Erindringen herom
kommer
til det stille sind
”Vær folk der går forbi”
Jeg går ind i mit indre tempel
og afgiver et løfte for livet
Jeg vil være den der går forbi
Jeg vil gå forbi
verdens tilsyneladende virkelighed
jeg vil gå forbi
vredens forvrængede ansigter
jeg vil gå forbi
smertens sammenknugede hænder
jeg vil gå forbi
glamourens glitrende overflade
jeg vil gå forbi
sultens udmagrede skikkelser
jeg vil gå forbi
frygtens truende mørke
Jeg vil gå forbi
og nå ind bagved verdens splintrede billede
der skjuler sandheden om eenheden og lyset i alt levende
Jeg vil nå ind til kærlighedens uskyld i os alle
jeg vil nå ind til glæden og freden der tilhører os alle
jeg vil nå ind til samhørigheden i eenheden der aldrig kan skilles ad
At svæve over vandene og danse i livets flod
Jeg går på vandets overflade
hvorunder menneskenes smertensskrig kalder
Jeg har dykket i livets flod
Jeg har smagt smerten og lidelsen i dens dybder
Jeg har været dér hvor jeg troede på smertens virkelighed
og på muligheden af svigt, skyld og løgnagtighed
Er fravær af vrede ligegyldighed og vrede udtryk for kærlighed?
Hvad kan man byde et andet menneske?
Hvordan kan vrede nogensinde retfærdiggøres
medmindre man tror, at man kan forvente og kræve noget af en anden?
Kærlighedsbudskabet er totalt og altomfattende
Kærligheden er uden betingelser
Kærligheden tåler alt, giver alt og kræver intet
Jeg danser i livets flod
hvis strømmende vand fører mig afsted
en strøm der renser al lidelse bort og sætter fri
Jeg løfter mig og svæver over vandene
fri og uhindret af denne verdens illusioner
som har mistet sin magt over mig