Dit sande ansigt

               Forside           Galleri          Læserum          Blog          Kontakt   
 

 

Kærlighedens Tivoli Digtsamling 2007-2008 Tornerose i tavshedens rum Digte, efterår 2007 Narren Digt, 2008/2010 Dit sande ansigt Digte, efterår 2008 Uskyld Digte, efterår 2010

Jeg ser dig   Klovnen ser sig i spejlet og vågner med et sæt da hun opdager at det hun troede var hende blot er et billede   Klovnens glade ydre og vemodige indre er blot et billede  på illusionen om den hun troede hun var   Bag klovneansigtet med den røde mund ser hun sig selv og opdager at først da kan hun se det sande ansigt bag narren   Hun har narret sig selv til at tro på klovnens og narrens forvrængede og spejlende former så hun ikke kunne høre deres fælles hjerte banke   Hun åbner sine øjne helt og med en befriet latter ser hun at klovnen og narren,  han og hun smelter sammen og bliver ét     Dit sande ansigt   Jeg så dig i en drøm og forstod ikke drømmens omfang   Jeg så dig gennem mit eget slør og så kun en forvrængning   Jeg så dig i mit eget billede og så hverken dig eller mig   Jeg så dig og fattede i glimt at det ikke var sandt   Kun ved at se dit sande ansigt kan jeg kende mig selv   Kun ved at kende mig selv kan jeg møde dig og kende dig igen     Hjem er hvor hjertet er   Han sender hende sit hjerte og  fortæller at det er som at tage hjem da han besøger hende første gang   Hun giver ham sit hjerte og føler at hun er kommet hjem ved hvert eneste besøg hos ham   De mødes og skilles og mødes igen og igen Uanset hvor føler hun sig hjemme   At give sit hjerte er at udvide det med den anden kun i hjertet og sindet kan den egentlige forening foregå   I dette nu bærer hun ham i sit hjerte mens hans krop er et andet sted men i sindet kan de ikke skilles ad   Hjem er hvor hjertet er     H   H kommer ind i hendes liv. Han tager hende med storm og fylder hendes tanker, liv og verden med intensitet og kærlighed. Hun er vild med ham og det, de er og har sammen. Aldrig har det været så skønt at være kvinde. Endelig kom han som hun har ventet på. De er altid sammen, nat og dag, uanset fysisk tilstedeværelse eller ej. Det er vild fryd, glæde og lykke. Det er latter, kommunikation og udfordringer. Og det er vild forvirring, magtesløshed og tårer. Han gør hende opmærksom på egoet og hendes indre mure og forsvarsværker, som han prøver at bryde igennem for at nå ind til hende og for at gøre hende fri. Han har aldrig arbejdet så intenst. Han bruger kærlighedens bulldozer med mange redskaber. Han udvider både hendes ydre og indre verden. Hun arbejder indefra. Hun begynder at forstå nogle af de mekanismer, der har været skjulte for hende. Egoets frygt, arrogance, tyrrani og selvtilstrækkelighed. Hun bevæger sig, tager store skridt, ønsker at være fri. Men indimellem lytter hun til egoet i stedet for til sandheden og råber stop og lukker af og løber væk. Snart er hun igen tibage, og de fortsætter. Det, der er forenet, er det ikke muligt at adskille. Hun vil ham og dette, der er ikke noget hun hellere vil. Hun elsker ham, og det, de er og gør, med en dyb, inderlig kærlighed. Men indimellem bliver hun totalt forvirret og kan ikke finde ud af noget som helst. De arbejder intenst nat og dag. Egoerne brydes. Hjerterne mødes. Murene slår revner. Sten falder ud. De flyver som sommerfugle … sammen og hver for sig … sammen og hver for sig … sammen og … Efter et års intenst arbejde råber han pause og trækker sig tilbage. H kommer ind i hendes liv. En usynlig og evigttilstedeværende H. Hun byder ham indenfor. Han har altid været der, fra tidens begyndelse, men det er først nu, hun bliver helt bevidst om hans tilstedeværelse i hendes liv. Han har altid ledt hendes tanker, handlinger og vej. Han har givet hende inspiration og svar. Han underviser hende. Han husker hende på virkeligheden. Han husker hende på, hvad hun virkelig er. Han arbejder sammen med hende. Han lærer hende at se bjælken i hendes eget øje, der får hende til at se splinten i andres. Han lærer hende at kaste sin tankes lys ud og fjerne splinten, så hun for første gang kan se sin bror. Egoet råber indimellem højt og kæmper for sit liv, men selv det må kæmpe forgæves imod sandheden. Hun arbejder intenst med at kaste sin tankes lys ud og ser nu, at verden vrimler med hendes brødre. Blidt, blidt, blidt bryder Han hendes mure ned. De indre forsvarsværker forsvinder lidt efter lidt som dug for solen, ikke ved hendes men ved Hans kraft. Og frem vælder freden og glæden fra hendes indre. Tilsyneladende er hendes liv det samme. Men kun tilsyneladende. Hun bliver aldrig den samme igen. Hun lever alene men føler sig ikke alene. H er der og følges med hende. Adskillelse er noget egoet har fundet på. Og glæden vokser og vokser… hun er nærmest lykkelig. I fredfyldt længsel og glæde venter hun på pausens afslutning. H ved hvornår, det gør hun ikke.     Kærlighed beklager sig ikke   Jeg mister mig selv klagede hun og indså ikke at hun med sine beklagelser forrådte sit Selv   To stemmer taler i hende og alt for længe har hun lyttet til egoet der end ikke ved   hvem og hvad hun er   Det eneste du kan miste er ikke værd at beholde fordi det slet ikke ER dig siger sandhedens stemme   Kærlighed ER og kærlighed beklager sig ikke     Kalden   Ravnen flyver omkring mit hus i disse dage og kalder mig ud   Jeg går langs havet og sender mit hjertes længsel og sindets kalden over havet   Tilsynekomsten af sandheden bag verden har vækket freden, glæden og kærligheden der hviler dybt i mit indre   Det tilbagereflekteres som smil fra tilsyneladende fremmede ansigter der kommer forbi på min vej   Også jeg er kaldet Og endelig har jeg hørt dette kald og har givet mit helhjertede svar   JA JA JA Og JA … naturligvis     Den fortabte søn   Fra tidernes morgen har hun søgt efter lykken og vandret rundt i verden for at finde den der   Hun har søgt den i kærlighedsforhold hun har søgt den i moderskabet hun har søgt den i venskaber hun har søgt den i status hun har søgt den i anerkendelse hun har søgt den i andres øjne hun har søgt den i besiddelser hun har søgt den i naturen og hun fandt den alle steder   Men efter en stund viste det sig at være et fatamorgana og spejlinger af hendes egen stærke længsel   Efter lang lang vandring i verden går det op for hende at hun har taget fuldstændig fejl lykken findes slet ikke derude   Hun vender om og går hjemad     Kærlighedens stemme   I illusionens fysiske verden er hun alene og kroppene adskilte hun ønsker at dele sit liv med en anden hun ønsker et samliv og at dele alt med denne anden men den som hun har mødt som denne anden vil lige nu noget helt andet   Derfor venter hun på kærlighedens stemme han som kender og leder hendes vej han som kender alle kapitler i manuskriptet han som kender vejen ud af illusionen han som vil fortælle hende alt hvad han ved for hende   Derfor venter hun på den guddommelige timing og kærlighedens stemme   Jeg vil din vilje for mig     Morgenrøde   Solen er stået op og kaster sit rødgyldne skær på verden   Hun vågner og ved helt klart hvad hun vil og skal   Hun vil ikke længere konflikt Hun vil ikke længere beklage sig hun vil ikke længere kaste splinten i hans øje hun vil ikke længere forveksle ham med kroppen   Hun vil huske hvem han er hun vil huske hvad han er hun vil huske hans kærlige intentioner hun vil huske at hans behov er hendes   For hende er han hendes elskede For hende er han hendes partner For hende er han hendes ven   Han ER hendes bror Han ER kærlighed     Livets dans   Hun byder ham op til dans påny til at mødes i et favntag der fører dem hinsides tid og rum til den evighed de aldrig har forladt   til at danse livets dans hvor der ikke er forskel på han og hun på dig og mig på at give og modtage hvor alt er ét og det samme